Produkter
Yalumba
Yalumba, der er Australiens ældste familieejede vinfirma, blev grundlagt helt tilbage i 1849 af Samuel Smith i Barossa Valley i South Australia.
Barossa Valley ligger ca. 1 times kørsel fra South Australias hovedstad Adelaide. De milde og fugtige vintre samt de tørre og varme somre kombineret med en gennemsnitlig nedbørsmængde på 500-750 mm gør Barossa Valley til et ideelt område for vindyrkning.
Yalumba er et indfødt ord, som betyder ”al jorden heromkring”, og Yalumba opererer fortsat fra samme sted i Barossa Valley, hvor Samuel Smith grundlagde sin vingård tilbage i 1849.
Vinfirmaet har været i samme families eje i over 170 år, og familien Hill-Smith har lige siden grundlæggelsen været aktivt involveret i lokalområdet i Barossa Valley samt i hele den australske vinindustri.
Lige siden Yalumbas første vinstokke blev plantet i 1849 har familien Hill-Smith været optaget af bæredygtige fremgangsmåder, og igennem årene har Yalumba modtaget over 40 nationale og internationale anerkendelser for bæredygtighed.
Yalumba bruger ikke animalske produkter i vinfremstillingen og er derfor leveringsdygtige i en lang række veganervenlige vine.
6. generation af familien Hill-Smith står på spring og er allerede involveret i Yalumba. Men det er i dag 5. generation af familien Hill-Smith, der står i spidsen for Yalumba, hvor man udover det hidtil største solcellesystem i et australsk vinfirma har eget ”vingartneri” og et arbejdende bødkerværksted.
Yalumba er et ikonisk brand og laver fantastiske vine med individuelle karaktertræk og masser af identitet.
Producentens hjemmeside: http://www.yalumba.com/