Yalumba The Y Series Chardonnay

Varenummer (SKU): 6022636 [dkpdf-button]
Yalumba, der er Australiens ældste familieejede vinfirma, blev grundlagt helt tilbage i 1849 af Samuel Smith i Barossa Valley i South Australia. Barossa Valley ligger ca. 1 times kørsel fra South Australias hovedstad Adelaide. De milde og fugtige vintre samt de tørre og varme somre kombineret med en gennemsnitlig nedbørsmængde på 500-750 mm gør Barossa Valley til et ideelt område for vindyrkning. Yalumba er et indfødt ord, som betyder ”al jorden heromkring”, og Yalumba opererer fortsat fra samme sted i Barossa Valley, hvor Samuel Smith grundlagde sin vingård tilbage i 1849. Vinfirmaet har været i samme families eje i over 170 år, og familien Hill-Smith har lige siden grundlæggelsen været aktivt involveret i lokalområdet i Barossa Valley samt i hele den australske vinindustri. Lige siden Yalumbas første vinstokke blev plantet i 1849 har familien Hill-Smith været optaget af bæredygtige fremgangsmåder, og igennem årene har Yalumba modtaget over 40 nationale og internationale anerkendelser for bæredygtighed. Yalumba bruger ikke animalske produkter i vinfremstillingen og er derfor leveringsdygtige i en lang række veganervenlige vine. 6. generation af familien Hill-Smith står på spring og er allerede involveret i Yalumba. Men det er i dag 5. generation af familien Hill-Smith, der står i spidsen for Yalumba, hvor man udover det hidtil største solcellesystem i et australsk vinfirma har eget ”vingartneri” og et arbejdende bødkerværksted. Yalumba er et ikonisk brand og laver fantastiske vine med individuelle karaktertræk og masser af identitet.

Beskrivelse

The Y Series fra Yalumba er en serie ikoniske og klassiske vine med mange spændende varianter. De er alle autentiske, veganervenlige og produceret af druer fra South Australias mest berømte vinregioner.

Denne vin er produceret af 100% Chardonnay-druer, der er dyrket i South Australia i Australien.

Det er en ren, frisk og lidt undervurderet hvidvin, der ikke gemmer sig bag fadlagring, for den har udelukkende været lagret på ståltanke.

Det er en flot hvidvin med en lys strågul farve med et grønligt skær samt delikat duft med noter af mango og andre tropiske frugter samt et strejf af blomster og søde krydderier. Smagen er fyldig og cremet, men samtidig utrolig ren og forfriskende med noter af citrus og frisk mango samt et touch af nødder efterfulgt af en lang og smagfuld eftersmag.

Yderligere information

Producent

Land

Region

Type

Årgang

2020

Druer

100% Chardonnay

Restsukker

2.5 g/l

Volumen (cl)

75 cl

Kolli

6