Taylor’s Single Harvest Very Old Port 1896
Beskrivelse
Denne unikke og helt exceptionelle portvin fra 1896 er en sjældenhed og en unik mulighed for samlere og andre portvinsentusiaster. I hver kasse er der et certifikat, som er personligt underskrevet af direktøren for Taylor’s, Adrian Bridge. Der er kun frigivet et meget begrænset antal flasker.
Det er en portvin med flot dyb mahogni farve, delikat og kompleks duft af krydderier med noter af kaffe, lakrids, cedertræ, sort peber, eukalyptus og vanilje samt rund og fløjlsblød frugtsmag i perfekt balance med imponerende fylde og koncentration. Vinen har samtidig et godt syreindhold, som, vinens alder taget i betragtning, giver den en tiltalende friskhed efterfulgt af en lang og vedvarende eftersmag med flere lag.
Denne harmoniske portvin er særdeles velegnet til desserter, figner, mandler, jordbær eller som et glas “i utide” efter et godt måltid mad.
Den bør serveres afkølet og er drikkeklar nu, for i modsætning til f.eks. Vintage Port, som modner i flasken, er denne gamle Single Harvest Port, som modner på egetræsfade og først tappes på flaske når den er fuldstændig moden, klar til at blive drukket lige så snart den er tappet.