Taylors Estate Collection 2 x 37,5 cl (orig. trækasse)
Beskrivelse
Denne trækasse er intet mindre end et ægte samlerobjekt. Quinta de Vargellas er anerkendt som en af verdens bedste vingårde og er blevet belønnet for de fineste portvine siden 1820’erne. Blev købt af Taylor’s i 1893 og er beliggende i den aller østligste del af Dourodalen i Portugal. Vinene fra Quinta de Vargellas er kendt for deres elegance, fine frugtsmag og specielle karakteristika og betragtes af portvinselskere som sammenligningsgrundlag for al Vintage Port. Quinta de Vargellas producerer også en af de mest sjældne Vintage Port; nemlig den legendariske Vargellas Vinha Velha, der produceres af druer fra de ældste vinstokke på vingården.
Terra Feita blev grundlagt for over 2½ århundreder siden og er en af de ældste portvinsgårde. Denne historiske vingård har været højt klassificeret siden 1757 og har meget længe været anerkendt som en af de fineste vingårde i regionen. Den har i over et århundrede leveret druer til Taylor’s Vintage Ports. Quinta de Terra Feitas vinmarker er beliggende på de stejle skråninger af Pinhao Valley i hjertet af portvinsområdet i Portugal.