Beskrivelse
Denne vin er produceret af 100% Tempranillo, der er dyrket på 70-80 år gamle vinstokke i Ribera del Duero i Spanien.
Alle druerne er håndplukkede, og vinen har været lagret 18 måneder på nye franske egetræsfade.
Det er en flot rødvin med klar kirsebærrød farve samt koncentreret frugtduft med noter af grafit, egetræ og krydderier. Vinen er både rund, kraftig og utrolig elegant med lækker, frisk og cremet frugtsmag, modne tanniner samt en lang og behagelig eftersmag.
Denne harmoniske og elegante rødvin, der er fuld af smag, er særdeles velegnet til god mad med masser af smag som f.eks. krydrede pasta-, kød- og risretter samt røde bøffer og smagfulde oste.
Det er en vin, der med velbehag kan drikkes nu og nogle år frem.