Beskrivelse
Riesling er blandt vineksperternes favoritsorter, og det er bestemt ikke uden grund. Riesling er efterhånden plantet over hele kloden, men det er uden tvivl de tyske Riesling-vine, der er mest kendte.
Denne vin er produceret af Riesling-druer, der er dyrket på Hochheimer Daubhaus-vinmarken omkring landsbyen Hochheim i Rheingau-området i Tyskland. Rheingau er et af de mindre vindyrkningsområder i Tyskland – og her dominerer Riesling mere end noget andet sted i Tyskland.
Druerne er høstet ved optimal modenhed, og vinen har udelukkende været lagret på ståltanke.
Det er en flot og elegant hvidvin med fin frugtduft med noter af fersken og grapefrugt. Smagen er meget forfriskende og sprød med god syre efterfulgt af en lang og behagelig eftersmag med masser af frugt.
Denne velstrukturerede hvidvin er særdeles velegnet til fisk, skaldyr, lyst kød, vegetarretter, salat og lette madretter fra det moderne køkken.
Det er en vin, der skal serveres afkølet og bør nydes ung.