Fira Bianco Veronese I.G.T.
Beskrivelse
Denne Fira Bianco Veronese er produceret af druerne Garganega, Chardonnay og Sauvignon, der er dyrket i kalkholdig jord i ca. 170 meters højde i området mellem Soave og Monteforte i Veneto, Italien.
Druerne har fået lov at hænge på druestokkene lidt længere end sædvanligt og er derefter blevet omhyggeligt udvalgt til denne vin, som har været lagret ca. 2 måneder på store fade og efterfølgende 2 måneder på flasken inden frigivelsen.
Det er en lækker hvidvin med intens strågul farve med et gyldent skær samt delikat duft af hvide ferskner, abrikos og hyldebær. Smagen er saftig og forfriskende med masser af friske noter af rød grapefrugt og citrus samt en utrolig behagelig eftersmag med et elegant strejf af mynte.
Denne harmoniske hvidvin er særdeles velegnet til tærter, risotto, fiskeretter, grøntsagsretter samt lyst kød (gerne grillet).
Det er en hvidvin, der skal serveres afkølet og bør drikkes forholdsvis ung og frisk.