Beskrivelse
Denne gyldne Champagne, er en specialudgave af Cuvée Louise, som er tilsat 0 gr. sukker. En helt nøgen Champagne, der ikke kan gemme sig bag noget. Vinen er lagret i over 10 år i Pommerys dybe kalkstens-kælder, hvilket giver en sublim og laser-præcis Champagne.
En nørdevin der vil tilfredsstille Champagneelskeren med hang til syre, tørhed og rigdom. Smagen er fuld af hvide frugter, blomster og honning, med den vanlige dybe brioche smørfedme. En vin der er klar til at blive drukket, men også kan ligge i kælderen i mange år fremadrettet.
Drikkes gerne til fed mad, såsom laks, foie gras eller sågar and.