Produkter
Camel Valley
Da ægteparret Annie og Bob Lindo i 1989 plantede deres første 8.000 vinstokke i Cornwall i det sydvestlige hjørne af England, havde de aldrig drømt om den overvældende succes, Camel Valley skulle få efter blot et par årtier. De havde gennem nogle år hver sommer set græsset blive brunt på Camel Valleys meget solvarme skråninger, og de tænkte, at sådan et sted ville vinstokke garanteret trives godt. Derfor gik de i gang med at lære alt om vin og levede praktisk talt i vinmarkerne de første år. Men de elskede det og blev ved med at stræbe efter perfektion i både vinmarkerne og det vineri, de byggede og udstyrede med det bedste udstyr, de havde råd til. I dag producerer Camel Valley medaljevindende verdensklassevine i det smukke sydvestlige hjørne af England.
Producentens hjemmeside: http://www.camelvalley.com/