Beskrivelse
Denne vin er produceret af druerne Touriga Nacional (60%) og Syrah (40%), der er dyrket i Alentejo-området i Portugal. Druerne er alle håndplukkede og omhyggeligt håndselekterede, hvorefter vinen har været lagret 12 måneder på nye franske egetræsfade. De bedste 23 fade er udvalgt til denne vin.
Det er en fantastisk vin med koncentreret dybrød farve, kompleks og delikat duft, fyldig og samtidig utrolig elegant smag, bløde tanniner samt en lang og behagelig eftersmag.
Denne harmoniske og velafbalancerede vin er særdeles velegnet til middelhavsretter, vildt, okse- og kalvekød samt diverse oste.
Det er en vin, der med velbehag kan drikkes nu og de næste par år.