Taylor’s 2005 Estates Collection

Varenummer (SKU): 4017392
Firmaet Taylor's - eller Taylor, Fladgate & Yeatman, som det helt korrekt hedder - er over 300 år gammelt. Taylor's er stadig et personligt ejet familiefirma, som er fuldstændig uafhængigt. Taylor's hovedsæde er beliggende i Vila Nova de Gaia. Her afskibes portvinene, som eksporteres til mindst 54 lande verden over - derudover sælges portvinene selvfølgelig også i Portugal. Druerne til portvinene fra Taylor's dyrkes i Dourodalen på Taylor's egne tre vingårde; Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco. Portvinene fra Taylor's var, er og vil fortsat være nogle af de største portvine!

Beskrivelse

Taylor’s fortrin som producent af Vintage Port er grundlagt på det faktum, at de ejer to af de mest berømte vingårde i Dourodalen, nemlig Quinta de Vargellas og Quinta de Terra Feita.

Denne trækasse er intet mindre end et ægte samlerobjekt.
Denne unikke trækasse indeholder 1 fl. á 37,5 cl Single Estate Vintage Port 2005 fra hver af disse to vingårde og giver dermed en helt fantastisk mulighed for at udforske og sammenligne de forskellige karakteristika og stilarter fra disse to klassiske portvinsgårde.

Quinta de Vargellas er anerkendt som en af verdens bedste vingårde og er blevet belønnet for de fineste portvine siden 1820’erne. Blev købt af Taylor’s i 1893 og er beliggende i den aller østligste del af Dourodalen i Portugal. Vinene fra Quinta de Vargellas er kendt for deres elegance, fine frugtsmag og specielle karakteristika og betragtes af portvinselskere som sammenligningsgrundlag for al Vintage Port. Quinta de Vargellas producerer også en af de mest sjældne Vintage Port; nemlig den legendariske Vargellas Vinha Velha, der produceres af druer fra de ældste vinstokke på vingården.
Terra Feita blev grundlagt for over 2½ århundreder siden og er en af de ældste portvinsgårde. Denne historiske vingård har været højt klassificeret siden 1757 og har meget længe været anerkendt som en af de fineste vingårde i regionen. Den har i over et århundrede leveret druer til Taylor’s Vintage Ports. Quinta de Terra Feitas vinmarker er beliggende på de stejle skråninger af Pinhao Valley i hjertet af portvinsområdet i Portugal.

Yderligere information

Producent

Land

Region

Type

Årgang

2005

Druer

Touriga Nacional, Touriga Franca, Tinta Roriz og Tinta Barroca

Volumen (cl)

75 cl

Kolli

2