Skycrest Vineyard Chardonnay

Varenummer (SKU): 6442536 [dkpdf-button]

Beskrivelse

Denne vin er produceret af 100% Chardonnay-druer, der er dyrket på Maggy Hawks egne vinmarker i Anderson Valley i det vestlige Mendocino County i den nordlige del af Californien i USA.

Druerne til denne vin er høstet i slutningen af september – og de er høstet om natten for at sikre, at druerne stadig er kølige, når de ankommer til vineriet.

Vinen har været lagret 16 måneder på franske egetræsfade (30% nye og 43% neutrale 500 liters fade).

Det er en utrolig frisk og meget fokuseret hvidvin. Vinen byder på en flot klar farve samt en skøn duft af friske gule ferskner, abrikos og pærer med et delikat strejf af estragon og citrus. Smagen er frisk, fløjlsblød og gennemsyret af frugt og mineralske noter med fokuseret syre, fantastisk struktur samt en exceptionelt lang og behagelig eftersmag.

Denne harmoniske hvidvin er særdeles velegnet til fjerkræ, fisk, pasta- og risretter samt oste – men den kan også sagtens nydes uden mad til.

Vinen skal serveres afkølet og kan med velbehag drikkes nu, men har samtidig et godt henlægningspotentiale.

Maggy Hawk-vinene produceres ikke i store mængder og sælges primært til særligt udvalgte kunder. Der er kun produceret 515 kasser af denne vin.

Priser

  • 90 point i Wine Spectator, december 2021
  • 91 point på www.jebdunnuck.com, februar 2022
  • 92 point i Wine Enthusiast, marts 2022
  • 93 point på www.robertparker.com og i The Wine Advocate, juli 2022

Yderligere information

Producent

Land

Region

Type

Årgang

2019

Druer

100% Chardonnay

Restsukker

2,5 g/l

Volumen (cl)

75 cl

Kolli

6