Governo All’Uso Toscano

Varenummer (SKU): 2184136
Vinhuset San Leonino ligger i et malerisk landskab i kommunen Castellani in Chianti i Toscana, Italien. Vinmarkerne, der støder op til vinhuset, nyder godt af en perfekt syd- og sydøstvendt beliggenhed. San Leonino har produceret vin i rigtig mange år – præcis hvor mange år vides ikke med sikkerhed. Men San Leonino blev i tidernes morgen grundlagt som en uafhængig og selvforsynende feudalgård. I de sidste 50 år har San Leonino haft mange forskellige ejere, men siden 1994 har vinhuset været en del af Bertani Domains-gruppen. San Leonino råder over 100 hektar, hvoraf 52 hektar består af vinmarker og 6 hektar af oliventræer. San Leonino er garant for autentiske Chianti Classico-vine i frisk og klassisk stil med stor elegance og ekstraordinær kompleksitet.

Beskrivelse

Governo er navnet på en gammel teknik, der i dag bruges en smule i Chianti. Man lægger 5-10 procent udvalgte druer ud på måtter, og når de er halvtørre, og sukkeret i dem er koncentreret, presser man dem og kommer mosten i den øvrige vin. Herved sker der en fornyet gæring. Vinens farve bliver dybere, der kommer mindre syre og mere aroma, alkohol og glycerol samt mere krop, og den bliver let perlende.

Vinen er produceret af 100% Sangiovese-druer, der er dyrket i Toscana, Italien.

Det er en elegant vin med flot rubinrød farve, delikat duft af kirsebær, violer og blomster, frisk, blød og rund frugtsmag med god fylde samt en lang og behagelig eftersmag.

Yderligere information

Producent

Land

Region

Type

Årgang

2017

Druer

100% Sangiovese

Restsukker

5,0 g/l

Volumen (cl)

75 cl

Kolli

6