Cortes de Cima Incógnito

Varenummer (SKU): 4039736 [dkpdf-button]
Den familieejede vingård, Cortes de Cima, ligger tæt ved Vidigueira i Portugals Alentejo-region, midt i mellem Lissabon, Algarve og Sevilla. Vingården, der har været i familiens eje siden 1988, råder over 400 hektar, hvoraf 140 hektar er beplantet med vin, 50 hektar med oliventræer og de resterende hektar bruges til genplanting af kork, egetræer, fyr og johannesbrødtræer. Druerne vokser på skråningerne af det 400 meter høje Serra do Mendro-bjerg og nyder godt af regionens mange solskinstimer og det varme og tørre klima, der bliver tempereret af den kølige brise fra Atlanterhavet. De ældste vine blev plantet i 1991, og det er en af disse marker, der har lagt navn til vingården. Cortes de Cimas filosofi er at lave vine, der er en fornøjelse at drikke, og så lægger de stor vægt på bæredygtighed og genbruger så mange materialer som muligt.

Beskrivelse

Cotes de Cima var de første i Alentejo-regionen, der plantede Syrah – og da de første Syrah-vinstokke blev plantet, var det slet ikke tilladt at bruge Syrah i Alentejo. Men Cortes de Cimas vinmager, danskeren Hans Kristian Jørgensen, tog chancen, for han var overbevist om, at området havde det ideelle klima og jord til at dyrke den berømte Rhône-drue. Den første ”ulovlige” årgang af Syrah blev til i 1998, men da den ikke måtte hedde Syrah, kom de den på en anonym flaske, som de kaldte Incógnito. Den vandt hurtigt anmeldernes hjerter og fik medaljer i både London, Bruxelles og Bordeaux.

I dag er Incógnito Cortes de Cimas flagskib og på alle måder en helt fantastisk vin, der kun produceres i de allerbedste år.

Vinen er produceret af 100% Syrah-druer, der er dyrket i Alentejo-regionen i Portugal. Alle druerne er håndplukkede – og kun de allerbedste druer fra Cortes de Cimas allerbedste vinmarker er blevet udvalgt til denne vin.

Denne vin har været lagret 8 måneder på 100% franske egetræsfade.

Det er en vin med utrolig flot rød farve med en delikat og kompleks duft af vilde røde bær og ristet egetræ. Elegant og fyldig frugtsmag med mange lag, fantastiske tanniner, dejlig syre samt en lang og behagelig eftersmag.

Priser

  • 91 point: Wine Enthusiast
  • Guld: Vinalies Internationales 2018

Yderligere information

Producent

Land

Region

Type

Årgang

2014

Druer

100% Syrah

Restsukker

3,0 g/l

Volumen (cl)

75 cl

Kolli

6