Cortes de Cima Homenagem a H.C. Andersen

Varenummer (SKU): 4039636
Den familieejede vingård, Cortes de Cima, ligger tæt ved Vidigueira i Portugals Alentejo-region, midt i mellem Lissabon, Algarve og Sevilla. Vingården, der har været i familiens eje siden 1988, råder over 400 hektar, hvoraf 140 hektar er beplantet med vin, 50 hektar med oliventræer og de resterende hektar bruges til genplanting af kork, egetræer, fyr og johannesbrødtræer. Druerne vokser på skråningerne af det 400 meter høje Serra do Mendro-bjerg og nyder godt af regionens mange solskinstimer og det varme og tørre klima, der bliver tempereret af den kølige brise fra Atlanterhavet. De ældste vine blev plantet i 1991, og det er en af disse marker, der har lagt navn til vingården. Cortes de Cimas filosofi er at lave vine, der er en fornøjelse at drikke, og så lægger de stor vægt på bæredygtighed og genbruger så mange materialer som muligt.

Beskrivelse

Denne vin er lavet til ære for H.C. Andersen, der i 1866 besøgte Portugal og kaldte Portugal for ”Paradis på jorden”. Vinen er produceret af 100% Syrah-druer, der er dyrket i Alentejo-regionen i Portugal – og alle druerne er håndplukkede og specielt udvalgt til denne vin.
Cotes de Cima var de første i Alentejo-regionen, der plantede Syrah – og da de første Syrah-vinstokke blev plantet, var det slet ikke tilladt at bruge Syrah i Alentejo, men det er det i dag, hvor den berømte Rhône-drue stortrives i Alentejo.
Denne vin har været lagret 8 måneder på franske og amerikanske egetræsfade.
Det er en helt fantastisk vin med flot rød farve med en eksklusiv duft af modne solbær og blåbær. Elegant frugtsmag med noter af velintegreret egetræ, solide tanniner samt en lang og behagelig eftersmag.

Priser

  • 90 point i Wine Spectator, oktober 2016
  • 90 point på www.robertparker.com og i The Wine Advocate den 30. juni 2016
  • Guld ved Mundus Vini 2016
  • Sølv ved International Wine Challenge 2016

Yderligere information

Producent

Land

Region

Type

Årgang

2012

Druer

100% Syrah

Restsukker

1,0 g/l

Volumen (cl)

75 cl

Kolli

6