Vinkonsulent til en af Danmarks stærkeste spillere på markedet

Vil du være med til at styrke vores position på HORECA-markedet i København
og på Sjælland? Så kan det meget vel være dig, vi søger til en stilling som
vinkonsulent hos Best Selection.

Vi har store ambitioner om at øge vores salg og markedsandel yderligere,
og til det har vi brug for en person, der allerede kender til HORECA-branchen,
og som er velbevandret inden for vinens verden. Kan du nikke genkendende til
disse to forudsætninger, så hører vi meget gerne fra dig.
Du overtager en eksisterende kundeportefølje, der er basen for dit salg.
Men du skal også åbne døre til nye kunder. I det daglige refererer du til
salgschefen hos Best Selection, og du bliver målt på dine resultater og evnen
til at skabe og vedligeholde gode langsigtede partnerskaber med vores kunder.

Det forventer vi af dig:
Vi glæder os til at høre om dig og dine salgs- og vinerfaringer.
• Du har en stor passion for vin og gerne en uddannelse som sommelier (ikke et krav)
• Du kan præstere alene og arbejder struktureret og målrettet
• Du er god til at skabe relationer og vedligeholde dem
• Du er proaktiv og har en helt klar forståelse af, at tingene ikke sker af sig selv
• Du kan lide at have indflydelse og vil gerne være med til at påvirke udviklingen
• Du arbejder eller har arbejdet i eller med HORECA-branchen
• Du må påregne rejsedage til vores producenter – ofte i godt selskab med vores kunder

Det tilbyder vi dig:
• Du bliver en del af et stærkt fremadstormende team med høje ambitioner
• Du kommer til at repræsentere nogle af de største brands i verden
• Du får altid opbakning fra kollegaer og ledelse
• Du overtager en eksisterende kundeportefølje, som du på sigt skal udvide
• Du får mulighed for at påvirke og ændre sortimentet efter behov
• Du får en fornuftig lønpakke inkl. pension, firmabil og interessante personalegoder

Ansøgningsfrist
Upload venligst din ansøgning og CV via career.bestselection.dk
senest den 15. januar 2022. Samtaler vil blive afholdt løbende, og ansættelse
vil ske hurtigst muligt. Ønsker du yderligere oplysninger vedrørende jobbet,
så kontakt salgschef Martin Gudmann Pedersen på mail (mgp@bestselection.dk) eller via telefon (30806624).

Hvem er vi?
Best Selection A/S er en del af AMKA Group, som beskæftiger 165 medarbejdere i 9 lande –
heriblandt egen vingård, Quinta do Pégo, i Portugal. AMKA Group sælger mere end 30 millioner flasker
årligt og samarbejder med mere end 300 nøje udvalgte producenter. Vores portefølje består hovedsageligt
af vin, på alle niveauer, lige fra husets gode vine til super prestige vingårde fra nær og fjern
– derudover er der også et sortiment af spiritus og øl.

Link til PDF